Vi bliver ofte kontaktet med spørgsmål til vores arbejde. Nogle af disse spørgsmål med vores svar kan ses på denne side, der vil blive udbygget hen ad vejen. Har du selv et spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os – det er ganske uforpligtende.

I min byggetilladelse er krævet en attest fra en landinspektør. Hvad er det?

I henhold til Bygningsreglementet kan kommunen kræve, at en ny bygning eller tilbygning attesteres af en landinspektør. Attesten kaldes også populært for en IBS-attest (identitets- byggelinie- og servitutattest). Landinspektøren kontrollerer at byggeriet kan opføres lovligt i forhold til bygningsreglementets krav om byggeriets afstand og højde i forhold til skel samt at der ikke i tinglyste servitutter er forhold, der gør byggeriet ulovligt. Landinspektøren foretager opmåling af skel og højder og sammenholder dette med projektmaterialet. Hvis kontrollen afslører problemer vil landinspektøren være behjælpelig med at søge dette løst enten ved en dispensation eller projektændring. Det er i den forbindelse selvfølgelig vigtigt, at landinspektøren gennemfører kontrollen forinden byggeriet igangsættes. Kommunens krav om attest omfatter ikke, at landinspektøren er den, der foretager afsætning af byggeriet. Foretages afsætningen af landinspektøren er denne pålagt at foretage ovennævnte kontrolarbejde forud for afsætningen, således at denne kan gennemføres på et lovligt grundlag. Det vil derfor ofte være en fordel, også at lade landinspektøren forestå afsætningen.

Hvad er hævd – kan naboen stjæle min jord?

Nej, naboen kan ikke stjæle din jord, men naboen kan ved hævd opnå ejendomsret til en del af din jord, hvis visse forudsætninger er til stede. Ejendomshævd er ikke nogen ny opfindelse. Hævd er beskrevet allerede i Danske Lov og det er stadig en helt grundlæggende del af landinspektørens matrikulære arbejde at vurdere hævd. En vigtig forudsætning for overhovedet at bringe hævd på banen er det tidsrum, hvor naboen (eller dennes forgænger) har haft arealet i brug. Der skal være forløbet mindst 20 år og måden, hvorpå arealet er taget i brug er også afgørende. Dertil lægges en række andre faktorer, der indgår i hævdsvurderingen. Det er vigtigt at være opmærksom på – hvis man mener, at naboen har taget en del af din ejendom i brug – at det ikke er nok blot at gøre naboen opmærksom på, hvor det oprindelige skel er beliggende. Mange tror fejlagtigt, at man ikke kan vinde hævd, hvis skelpælene er synlige eller hvis naboen er i “ond tro”. For at stoppe hævdsudøvelsen skal der enten ske en fornyet registrering af ejendommenes skel i matriklen, med begge parters accept og/eller der skal afholdes en skelforretning med henblik på at fastslå skellets rette beliggenhed. Det er måske også en mulighed at opsætte et hegn og derved fysisk afgrænse sin ejendom, men det vil næppe være godt for naboskabet og det forudsætter ihvertfald, at der ikke er den mindste tvivl om skellets beliggenhed. Vi anbefaler, at man i første omgang bestiller en landinspektør til at fastlægge skellets placering. Herved vil der blive taget stilling til hævd. Læs mere under menupunktet skelforretninger.

Må naboen fjerne vores fælles hæk?

Tvister om fælles hegn kan løses med hjælp fra kommunens Hegnsyn. Hegnsynet tager stilling til hegnets udstrækning, type, højde, omkostningsfordeling. Det er afgørende for hegnsynet, at der er tale om et fælles hegn, og der vil således ikke kunne gennemføres et hegnsyn før der sker fastlæggelse af skellets rette beliggenhed og dermed hegnets placering i forhold til skellet. Se yderligere under menupunktet skelforretning. En domstolssamling vedrørende hegn kan læses her. her.

Kan mit hus opdeles i ejerlejligheder?

Det vil afhænge af flere forhold bla. husets alder. Dit hus skal være registreret som et 2-familieshus, hvis det er opført før 1966 og så er der en række kvalitetskrav, der skal være opfyldt. Ved en opringning til landinspektøren vil denne udfra forskellige registeropslag som regel kunne give dig svaret på stedet eller måske efter en besigtigelse på stedet. Læs mere under menupunktet EJERLEJLIGHEDER.

I min ejerforening er fordelingstallene uretfærdige – kan jeg få dem ændret?

De tinglyste fordelingstal er fra starten bestemt af den ejer af bygningen, der fik den opdelt i ejerlejligheder. Der findes ingen regler for fastlæggelse af fordelingstallene. Nogle er fastlagt ens for alle uanset lejlighedernes størrelse, andre afspejler om lejlighederne er 2- eller 3-værelses eller andre er fastlagt direkte udfra lejlighedernes størrelse eller med en forskellig vægtning af bolig og erhverv. Hvis der i ejendommen er sket ændring af anvendelsen fra erhverv til bolig eller hvis der er sket videreopdeling, kan fordelingstallene være blevet skæve i forhold til, hvordan ejendommen benyttes og er indrettet. Hvis fordelingstallene skal ændres i tingbogen kan dette kun ske, hvis alle ejere er enige om det. Ejerne kan selv anmelde en ændring af fordelingstallene til tinglysning, men det vil være en opgave, der er enkel for landinspektøren at gennemføre, hvis ejerne vel at mærke er enige om den nye fordeling, der skal tinglyses. Der er ingen tinglysningsafgift ved en tinglysningsekspedition af denne type.

Jeg har brugt naboens vej i mange år. Nu er den spærret. Hvad gør jeg?

Start med at tage en god snak med naboen – måske kan sagen løses ved en aftale om færdslens omfang eller vedligeholdelse af vejen? Det er vigtigt at få fastslået, om du har en egentlig ret til at bruge vejen f.eks. via en tinglyst servitut eller om vejen har været brugt så længe og så regelmæssigt, at der kan være vundet hævd til færdslen. Dette kan landinspektøren rådgive om. Dernæst må du, hvis dialog ikke rækker, bede en advokat om hjælp til at løse sagen via domstolene.

Hvordan bliver man landinspektør?

Landinspektører uddannes på universitetet i Aalborg, med en satelituddannelse i Ballerup. Uddannelsen er normeret til 5 år og afsluttes med en kandidatgrad (cand.geom). Landinspektører opnår ansættelse rigtig mange steder. Vælger man landinspektørpraksis vil man efter 3 års ansættelse som assistent hos en praktiserende landinspektør kunne opnå beskikkelse som landinspektør og dermed retten til selv at kunne praktisere. Læs mere om landinspektøruddannelsen på www.blivlandinspektør.nu.

Hvorfor tager det så lang tid at få sagen gjort færdig?

Alle sager, hvor der reguleres på skellet skal myndighedsbehandles. Før dette kan ske skal landinspektøren foretage opmåling og beregning for at udarbejde kort og redegørelse for sagen. Der skal ofte indhentes attester fra Tinglysningsretten også og til sidst – når alle godkendelser er indhentet – kan sagen sendes til registrering i Geodatastyrelsen. Selvom mange af tingene sker på samme tid vil der være sagsbehandlingstider alle steder og det medfører, at en sag kan tage flere måneder at få færdigbehandlet.
Det er vigtigt at være opmærksom på dette i forhold til disponering over ejendommen f.eks. salg.